Indsamlingsregnskaber for kirker: Undgå 3 typiske faldgruber

Hvad er en “offentlig indsamling”? – og hvornår er kirker undtaget

Ifølge indsamlingsloven § 3 gælder:

“En indsamling kan først iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlingen.”

En indsamling anses for offentlig, når opfordringen til at støtte henvender sig til andre end personer, man personligt kender eller har særlig tilknytning til. Det gælder både ved fysiske og digitale indsamlinger.

Kirker er dog undtaget i visse tilfælde:

“Loven gælder ikke for … indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund.” – indsamlingsloven § 2.3

Vigtigt: Undtagelsen gælder kun i kirkens fysiske rum.

Så snart indsamlingen sker udenfor kirkebygningen eller i digitale fora, er indsamlingen offentlig.

Tre faldgruber (og hvordan I undgår dem)

1) Streaming eller online indsamling under gudstjenester

Streamer I jeres gudstjenester og opfordrer til at give via MobilePay, bankoverførsel eller andre digitale løsninger, betragtes indsamlingen som offentlig.

Selvom kollekten normalt ville være undtaget, ændrer digitaliseringen status på rummet.

Praktisk tip:
Hold styr på, hvilke indsamlinger der sker fysisk, og hvilke der sker online. Overvej at adskille dem i både registrering og bogføring (forskellige bankkonti og bogføringskonti).

2) Indsamling via Facebook og sociale medier

Opslag på Facebook, Instagram og andre sociale medier anses som offentlige indsamlinger.Lukkede Facebook-grupper kan være undtaget, men kun hvis:

• Gruppen er lille og nøje administreret af kirken.
• Medlemmerne har tilknytning til kirken.
• Indholdet ikke deles videre uden for gruppen.

Her skal man være særlig opmærksom, hvis folk fx deler opslag om:

• Missionsprojekter
• Fundraising til enkeltpersoner, fx højskoleophold
• Generelle støtteindsamlinger

Hvis opslaget når personer uden for kirkens kreds, bliver indsamlingen vurderet som offentlig – og så gælder lovens krav.

3) Kontonummer på hjemmesiden – pas på gråzonen

Hvis der på kirkens (eller foreningens) hjemmeside opfordres til at give fx: ”støt os” eller ”hvordan du kan støtte…”, vil dette ses som en offentlig indsamling. Hvis man kun har én bankkonto, vil man ikke kunne adskille, hvad der er indsamlet via den ”offentlige indsamling” på hjemmesiden og hvad, der er indsamlet i et lukket kirkerum – så vil begge dele pludselige være omfattet.

Har I bankkontonummeret stående på hjemmesiden, kan det tolkes som en offentlig opfordring til at give. Hvis det er tilfældet, er I omfattet af reglerne.

Hvis kontonummeret kun står under “kontaktoplysninger”, kan det falde uden for loven. Men her er der ingen fast praksis, og vi anbefaler at søge rådgivning direkte hos indsamlingsnævnet, hvis I vil være på den sikre side.

Hvad skal I gøre – hvis I er omfattet

Hvis jeres indsamling vurderes som offentlig, skal I være opmærksomme på følgende krav:

1. Ansøg om tilladelse hos Indsamlingsnævnet

Tilladelsen skal være på plads, før indsamlingen starter. Gebyret ligger i 2025 på kr. 1.300 for en 1-årig tilladelse (§3) og kr. 11.700 for en 3-årig tilladelse (§4).

I forbindelse med ansøgning skal man angive indsamlingsformålet. Her er det vigtigt at definere det, således det dækker hele indsamlingens anvendelse fx ikke blot ”drift af kirke”, men også at være opmærksom på fx socialt arbejde, missionsarbejde eller lign.

1. NB Hvis du søger tilladelse efter §4 skal den reviderede årsrapport indsendes til Indsamlingsnævnet.
2. NB Hvis du søger tilladelse efter §3 skal du følge punkterne 2-4 nedenfor

2. Aflæg indsamlingsregnskab

Når indsamlingen afsluttes, skal I aflægge et indsamlingsregnskab, som skal offentliggøres på kirkens hjemmeside. Regnskabet skal indberettes til Indsamlingsnævnet senest 6 måneder efter afslutning af indsamlingsperioden.

3. Indsamlinger over 50.000 kr.

Hvis indsamlingen overstiger 50.000 kr. pr. år, skal regnskabet revideres af en godkendt revisor (registreret eller statsautoriseret). Dette er et lovkrav og sikrer gennemsigtighed. Revisor skal på baggrund af indsamlingsregnskab (v/ §3) eller kirkens årsrapport (v/ §4) revidere regnskabet og underlægge dets poster en række analyser og dokumentation mm. som led i revisionen.

4.Indsamlinger under 50.000 kr.

Hvis indsamlingen er under 50.000 kr. pr. år, skal man udfylde Indsamlingsnævnets Regnskabsblanket.

Hvad skal tælle med – praktiske hensyn

• Opret altid en særskilt bankkonto for hver offentlig indsamling – det er lovpligtigt (hvis man har ansøgt om flere indsamlingstilladelser).  
• Overvej at oprette en separat konto til faste indbetalinger som tiende, kirkeskat eller medlemskontingent, så de ikke blandes med offentlige indsamlinger.
• Sørg for, at alle indbetalinger på indsamlingskontoen tydeligt relaterer sig til formålet og ikke til andre aktiviteter.

Hvordan kan Regnskabsfabrikanten hjælpe jer

Hos Regnskabsfabrikanten kan vi hjælpe jer med:

• Rådgivning om, hvorvidt jeres indsamlinger er omfattet af loven.
• Gennemgang af indsamlingsformer – både fysiske og digitale.
• Hjælp til ansøgning om indsamlings¬tilladelse.
• Udarbejdelse og revision af indsamlingsregnskabet, hvis I ønsker det.

Kontakt os for en uforpligtende vurdering – og få et konkret prisoverslag på, hvordan vi kan hjælpe jer bedst.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvornår er en indsamling offentlig?
Når opfordringen rækker ud over kirkens medlemmer og gæster i det fysiske kirkerum. Streaming, sociale medier og udendørs indsamlinger gør den som regel offentlig.   

Skal vi altid søge om tilladelse?
Ja, hvis indsamlingen vurderes som offentlig, skal der ansøges om tilladelse, før den begynder.

Skal regnskabet revideres?
Ja, hvis indsamlingen overstiger 50.000 kr. pr. år, og revisionen skal udføres af en godkendt revisor. 

Må vi have bankoplysninger på hjemmesiden?
Ja, men hvis det kan tolkes som en opfordring til donation, kan det udløse krav om tilladelse og regnskab.