Nyt om regnskab, revision og skat
Vi har hermed fornøjelsen at sende dig det nye nummer af DIN REVISOR INFORMERER, som på let og overskuelig vis giver værdifuld viden om økonomi og fortæller om nye regler og tiltag inden for økonomi, regnskab, revision og skat.
Vi håber, at DIN REVISOR INFORMERER, 3. kvartal 2017 giver dig inspiration til initiativer, der kan være relevante for dig og din virksomhed. Du kan blandt andet læse om:
- Folketinget har vedtaget at lempe gaveafgiften og arveafgiften for virksomheders generationsskifte med børn og nærtstående. Tidligere udgjorde afgiften 15 procent, og denne sænkes nu løbende og ender på fem procent i 2020.
- Hvis du ønsker at hæve et ekstraordinært udbytte efter selskabets ordinære generalforsamling er afholdt, skal du som ejer være opmærksom på, at visse betingelser skal være opfyldt.
- Når du ansætter den første medarbejder i din virksomhed, skal du overveje en række forhold. Administrative systemer kan hjælpe en god del af vejen.
- Ægteparret Helle Bonnesen og Henrik Damm Krogh har kastet sig ud i retrobølgen og producerer vinylplader til musikbranchen. De fortæller, at virksomheden blev etableret ved hjælp af et overskud fra salg af en tidligere virksomhed, og at leasing af dyre maskiner har lettet den økonomiske byrde, som ville være større, hvis maskinerne var blevet købt.
- Reglerne i relation til de skattemæssige aspekter af vennetjenester.
- Gennemgang af de vigtigste regler i forhold til hvide nummerplader, gule nummerplader og papegøjeplader.
Vi står naturligvis til rådighed med yderligere information og er klar til at hjælpe dig videre med de områder, som du har særlig interesse i. God læselyst!