Hvornår stilles der særlige krav til kirkers regnskab?

I mange kirker er der hjerte bag alt, hvad der gøres – men hjertet kan ikke stå alene, når det gælder økonomi.

“Et regnskab er ikke bare en formalitet, men et synligt udtryk for ansvarlighed og tillid.”

Og selvom kirker sjældent tænker på sig selv som “regnskabspligtige”, gælder der klare krav fra Kirkeministeriet, Indsamlingsnævnet og fonde.

Her får du overblikket over hvornår der stilles særlige krav til kirkers årsregnskab, oplysning og revision – og hvordan du som leder eller kasserer kan sikre, at alt gøres korrekt og tillidsfuldt.

1) Krav om udarbejdelse af årsregnskab

Et godt regnskab handler ikke kun om at opfylde regler – det handler om at kunne dokumentere, at kirkens midler forvaltes ansvarligt. For nogle kirker udspringer kravet af vedtægterne; for andre er det et lovkrav fra Kirkeministeriet. Uanset hvad, kan et gennemarbejdet regnskab skabe gennemsigtighed og troværdighed.

a. Egne vedtægter

Mange menigheder har i vedtægterne fastsat, at der skal udarbejdes et årsregnskab hvert år, ofte med krav om godkendelse/påtegning.

b. Kirkeministeriet (trossamfund) – Årsregnskabsloven klasse A

Er jeres kirke anerkendt trossamfund, skal I årligt udarbejde og indberette årsregnskab til Trossamfundsregistret (LOV nr. 1533 af 19/12/2017, § 21). Regnskabet skal udformes efter Årsregnskabsloven, regnskabsklasse A (BEK om Trossamfundsregistret §§ 15–16).

Kort sagt:

• Regnskabet skal give et retvisende billede og indeholde resultatopgørelse, balance og ledelsespåtegning
  (ÅRL- https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1057 ).
• Materiale skal kunne dokumenteres og opbevares i mindst 5 år (god praksis).
• Årsregnskabet indberettes digitalt via Trossamfundsregistret (LOV § 21, BEK § 15).

c. Myndigheder og fonde

Tilskud fra fonde/offentlige puljer kan medføre særskilte projektregnskaber og evt. krav om revisorerklæring efter bevillingsvilkårene.

2) Revisorerklæring i årsregnskabet

Selvom der sjældent er lovkrav om revision for kirker i klasse A, vælger mange alligevel en revisorerklæring. Det skaber tillid til, at regnskabet er korrekt udarbejdet og dokumenterer ordentlig forvaltning over for menighed, givere og samarbejdspartnere.

a. Egne vedtægter

Hvis vedtægterne foreskriver revision/påtegning, skal der indgå en revisionserklæringen i årsrapporten.

b. Ledelsen (frivilligt valg)

For at signalere ordentlighed og gennemsigtighed vælger mange menigheder frivilligt en erklæring:

• • Assistanceerklæring ved almindelig drift,
  • Udvidet gennemgang ved mange medlemmer og årlig indtægt fra ca. 2 mio. kr. og opefter.
    Revisorpåtegning kommunikerer god forvalterskik og gennemsigtighed.

c. Indsamlingsnævnet (§ 4)

Ved offentligt godkendte indsamlinger skal der laves særskilt indsamlingsregnskab, som skal revideres – når indsamlingen er omfattet af § 3 (Indsamlingsloven § 4). Dette regnskab er ikke det samme som årsrapporten.

• NB Revisionskravet gælder ikke for indsamlinger kr. 50.000, hvorfor både indsamlinger i medfør af §3 eller §4 under kr. 50.000 er undtaget revisionskravet.
• For §3-indsamlinger er der ikke krav til årsrapporten, da indsamlingen blot kræver et særskilt indsamlingsregnskab, der revideres af godkendt revisor. Årsrapporten har her intet med indsamlingen at gøre, udover at indtægter og omkostninger naturligvis skal indregnes.
• For §4-indsamlinger gælder det, at det er selve årsrapporten der skal revideres af en godkendt revisor. Der skal her ikke udarbejdes særskilt indsamlingsregnskab. I stedet er der særlige notekrav til årsrapporten, som skal opfyldes. 

d. Myndigheder og fonde

Hvis I modtager eksterne tilskud eller fondsmidler, kan der kræves revisorerklæring eller revision af projektregnskab i henhold til bevillingsbetingelserne.

e. Erklæringstyper

En revisorerklæring kan komme i fire former og siger vidt forskellige ting. I bund og grund handler det om, med ”hvilken sikkerhed” revisor skriver under. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om de eksterne krav til revisor forudsætter en bestemt type erklæring.

Vi henviser derfor til dette særskilte indlæg om netop dét emne: https://regnskabsfabrikanten.dk/forstaa-de-fire-revisorerklaeringer-revision-udvidet-gennemgang-review-og-assistance/

3) Note- og oplysningskrav i årsregnskabet

”Et regnskab handler ikke kun om tal – men også om at fortælle historien bag tallene.”

a. Krav fra Kirkeministeriet (klasse A)

Årsregnskabet for anerkendte trossamfund skal udarbejdes efter ÅRL, klasse A, med de oplysninger, der er nødvendige for et retvisende billede; herunder væsentlige indtægtskilder (gaver, kollekter, fonde, offentlige tilskud) og anvendelse (drift, mission, diakoni, projekter) (BEK § 16, ÅRL).

b. Donationer – særligt oplysningskrav (ordlyd efter stk. 2–4)

Efter BEK om Trossamfundsregistret § 17 skal årsregnskabet:

• (Stk. 2) angive, om der i regnskabsåret er modtaget én eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr. ekskl. moms.
• (Stk. 3) i sådanne tilfælde indeholder størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt donators navn og adresse; dog oplyses navn og adresse ikke, hvis donator er enkeltperson eller enkeltmandsfirma (kan angives anonymt, fx “Giver 1, 2, 3”). Selskaber m.fl. skal altid fremgå med navn og adresse.
• (Stk. 4) Hvis oplysningerne ikke fremgår af årsregnskabet, skal de indberettes i et særskilt bilag til årsregnskabet.

c. Andre krav? (tilskud/fonde)
Bevillinger kan kræve særskilte noter/redegørelser for anvendelse af midler og evt. revisorpåtegning – se bevillingsbrevet.

4) Offentliggørelse af årsregnskabet

“Et regnskab gør først gavn, når det bliver delt.”

a. Kirkeministeriet
Anerkendte trossamfund skal årligt indberette årsregnskabet til Trossamfundsregistret med henblik på offentliggørelse (LOV nr. 1533, § 21). Registret gør årsregnskabet offentligt tilgængeligt (BEK om Trossamfundsregistret, kapitel om offentlighed). 

b. Indsamlingsnævnet (§ 4)

Ved godkendte indsamlinger kan Indsamlingsnævnet kræve, at indsamlingsregnskabet offentliggøres (Indsamlingsloven § 4, stk. 3).

c. Egen hjemmeside

Det er god praksis at offentliggøre årsrapporten på kirkens egen hjemmeside for at sikre let adgang for medlemmer, givere og samarbejdspartnere. (I praksis anbefalet i vejledninger).

📘 Fakta og lovgrundlag – kort fortalt

Typiske fejl og misforståelser

• “Vi er små og frivillige – regnskab er unødvendigt.” → Anerkendte trossamfund skal altid indberette årsregnskab (LOV § 21). (Retsinformation – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1533 )
• “Donationer over 20.000 kr. kan bare summeres.” → De skal fremgå enkeltvist i årsregnskabet (eller særskilt bilag), og selskaber skal nævnes med navn/adresse (BEK § 17). (Retsinformation – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1644 )
• “Indsamlingsregnskabet kan ligge i årsrapporten.” → Nej, det skal laves særskilt (Indsamlingsloven § 4). (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/511
• “Offentliggørelse på egen hjemmeside er nok.” → Lovens model er indberetning til registret med offentliggørelse der; hjemmeside er god praksis, ikke erstatning (LOV § 21, BEK offentlighed). (Retsinformation https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1644 )

Et gennemsigtigt regnskab er ikke bare et lovkrav – det er en tillidserklæring til jeres menighed. Ved at følge Kirkeministeriets og Indsamlingsnævnets regler viser I, at I tager økonomien alvorligt – og det styrker både troværdighed og fællesskab.

Hos Regnskabsfabrikanten hjælper vi kirker og menigheder med opstilling af årsregnskaber, revisorerklæringer og indberetning til Trossamfundsregistret – så I kan bruge jeres tid på det, der virkelig betyder noget.

📅 Denne artikel er skrevet i oktober 2025 og tager udgangspunkt i de krav og lovhenvisninger, der var gældende på dette tidspunkt.