Vi tilbyder hurtig og effektiv hjælp med bogholderi, regnskab og administrationsopgaver. Du betaler kun for den tid, der er brugt på opgaverne, så du får effektivitet uden at betale for unødvendig tid. Det betyder, at du kan fokusere på det, du er god til, mens vi holder dine regnskaber ajour.
Bag om KDT Regnskab
KDT Regnskab drives af Karin Dederding Thing, som har over 35 års erfaring inden for bogholderi, regnskab og administration. Jeg er merkonom i Regnskabsvæsen og Finansiering og har haft forskellige stillinger som bogholder, regnskabschef, økonomichef og IT-ansvarlig.
Min karriere begyndte i Philips Industri og Handel A/S, hvorefter jeg arbejdede 10 år i Maersk Air I/S i Københavns Lufthavn og derefter 5 år hos Ritzaus Medieservice A/S. Siden 2004 har jeg været bosat i Jylland og har serviceret mange brancher, herunder håndværkere, bilforhandlere, dyrlæger, detailbutikker, IT- og servicevirksomheder samt ordreproducerende virksomheder. Mine kunder og jeg har opbygget langvarige samarbejder til gensidig fordel.

