Nu har SKAT åbnet for forskudsopgørelsen for 2024 – har du kigget på din?
Mange tager den for givet og får aldrig kastet blikket på den. Der er dog grunde til, at give den et serviceeftersyn. Det gælder især for de, der har haft væsentlige ændringer i deres indkomstgrundlag og økonomiske forhold indenfor de sidste 2 år.
I denne blog kan du læse et udpluk af nogle af de forhold, du bør være opmærksom på.
Købt hus? Hvis du har købt hus og optaget gæld i det, følger renter til muligvis både bank og realkreditinstitut. Det er renter du kan få fradrag for, så ved at tilrette forskudsopgørelsen kan du løbende få lidt mere at gøre med.
Det kan også være, at huskøbet slet ikke er kommet med på forskudsopgørelsen. Hvis ikke den fremgår, er der ikke taget hensyn til ejendomsskat og ejendomsværdiskatten, og du vil ende med en efterbetaling.
Ejendomsskatten (grundskyld) opkræves fra og med 2024 via skattebilletten og indgår derfor allerede i forskudsopgørelsen for 2024. Indtil nu har det alene været tilfældet for ejendomsværdiskatten.
Her er det en god ide, at du kontrollerer, at SKAT’s forslag stemmer, da det netop er kommet frem, at der er mange boligejere har fejl i deres forskudsangivelser.
Systemet har især fejl, hvor fx ejendomsskatten falder (i f.t. 2023) og ejendomsværdiskatten stiger, da det ikke kan håndtere og beregne de modsatrettede ændringer korrekt. Det kan betyde, at du forskudsangives til en større skatterabat, end du i virkeligheden er berettiget til, og således ender med en restskatteregning. Det kan du bl.a. læse mere om HER.
Stiftet EMV? Er du sprunget ud som selvstændig erhvervsdrivende i 2022 eller 2023, så kan det også være en god ide at få rettet lønindkomst og forventet virksomhedsindkomst til.
Hvis du er forskudsangivet til ikke at have en virksomhedsindkomst og opnår en væsentlig indkomst alligevel, kan du ende med en væsentlig restskat, som du måske ikke engang har sparet op eller lagt til side til, hvilket er en ubehagelig overraskelse for enhver selvstændig. Når du forskudsangiver virksomhedsindkomst vil SKAT opkræve B-skatter hos dig, som sørger for at du er nogenlunde med i dine skattebetalinger.
Selv for dig, der har haft egen virksomhed længe, er det fornuftigt for, at få rettet den forventede virksomhedsindkomst til, så det passer bedst muligt til dine forventninger for 2024.
Det kan også være, at du har skiftet job til en højere eller lavere løn (hvilket påvirker fx beskæftigelsesfradraget), er begyndt at støtte et godtgørende formål (muligvis ligningsmæssigt fradrag) eller har en ny/anderledes afstand til dit arbejde (befordringsfradrag).
Se og ret din forskudsopgørelse hos SKAT lige HER.
Har du spørgsmål eller brug for en revisor? Så tag endelig kontakt til os på: mail@regnskabsfabrikanten.dk