Betalingserklæring
Ønsker du en enkel og omkostningseffektiv måde at lukke dit selskab på
– og har du ingen usikre gældsforpligtelser eller hæftelser?
Så kan en betalingserklæring være løsningen for dig.
Eller læs mere om betalingserklæring nedenfor.
Hvad er en betalingserklæring?
Med en betalingserklæring erklærer du, at der ikke er nogen gæld tilbage i selskabet. Dette betyder, at selskabet kan lukkes uden at aflevere en årsrapport, forudsat at lukningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen inden fristen for indsendelse af årsrapporten.
Det er et krav, at selskabet lukker solvent og dermed har en positiv egenkapital.
SKAT’s Erklæring og ventetider
For at lukke et selskab med en betalingserklæring, kræves der en erklæring fra SKAT, der bekræfter, at selskabet ikke har gæld til det offentlige (moms, skat, renter, osv.). Denne proces kan tage tid, da SKAT typisk har en ventetid på 4-6 måneder. For at undgå at skulle udarbejde en årsrapport for det sidste regnskabsår, bør du indsende anmodningen om erklæring til SKAT senest på selskabets statusdag. Dette sikrer, at SKAT har tid til at behandle din sag inden fristen.
Trin til lukning af selskab med betalingserklæring:
- Afvikling af selskabets aktiviteter:
Ophør af aktiviteter og afvikling af selskabets aktiver (fx driftsmidler, varelager, opkrævning af alle tilgodehavender samt betaling af alle gældsforpligtelser. Samtidig opsiges alle abonnementer og øvrige forpligtelser. - Afsluttende skatteregnskab og selvangivelse:
Udarbejdelse af selskabets sidste skatteregnskab og afmelding af alle pligter over for myndighederne (fx ansatte, moms, lønsum). - Anmodning til SKAT om Erklæring:
Indsend anmodning om SKAT’s erklæring, som bekræfter, at selskabet ikke har gæld til det offentlige. Vær opmærksom på den potentielle ventetid. - Indsendelse af erklæringer:
Når du modtager SKAT’s erklæring, underskriver kapitalejerne betalingserklæringen, som indsendes sammen med SKAT’s erklæring til Erhvervsstyrelsen via virk.dk.
Beskatning af evt. gevinst ved lukning
Ejer du selskabet personligt og får du ved lukningen mere ud af selskabet end du gav for det ved køb/stiftelse af selskabet, medfører det en beskatning af fortjenesten, som aktieindkomst.
Lider du derimod et tab ved lukningen, kan du fradrage tabet i din aktieindkomst.
Du skal være særlig opmærksom på, at du får fortjenesten/tabet indberettet på din personlige selvangivelse (oplysningsskema), da SKAT ikke har kendskab hertil. Manglende selvangivelse anses for at være groft uagtsomt.
Vigtigt at bemærke:
Når selskabet lukkes ved betalingserklæring, hæfter kapitalejerne for eventuelle efterfølgende krav fra kreditorer m.fl.. Derfor bør denne metode kun benyttes, hvis kapitalejerne er sikre på, at der ikke vil opstå væsentlige krav mod selskabet efter lukningen (fx erstatningskrav for mangler ved selskabets solgte produkter eller udførte arbejder).
Ønsker du hjælp til at lukke dit selskab?
Regnskabsfabrikanten kan hjælp dig med et lukke dit selskab. Vi kan rådgive dig, om hvordan du smartest lukker din virksomhed og kan samtidig hjælpe dig med alt det praktiske.