Likvidationsregnskab

Et likvidationsregnskab er den sikreste metode til at lukke et solvent selskab.
Denne fremgangsmåde sikrer, at kapitalejerne ikke kan mødes med krav fra kreditorer efter lukningen
(med undtagelse af skattekrav).

Eller læs mere om likvidationsregnskab nedenfor.

Hvad indebærer likvidation?

Likvidation er kun mulig, hvis selskabet er solvent – det vil sige, at selskabet har positiv egenkapital og midler til at betale alle kreditorer.

Likvidationsregnskabet ligner en årsrapport, men indeholder specifikke oplysninger om likvidationsprovenuet, altså hvor meget selskabets ejere modtager ved lukningen.

Solvent likvidation – den traditionelle metode til selskabslukning

Solvent likvidation, også kendt som “almindelig likvidation”, følger en fastlagt procedure:

  1. Beslutning om likvidation:
    Selskabets generalforsamling træffer beslutning om likvidation, og selskabets navn ændres til ”[selskabets navn] i likvidation”. Samtidig vælges én eller flere likvidatorer, der overtager ledelsens ansvar.
  2. Registrering og information til kreditorer:
    Beslutningen registreres hos Erhvervsstyrelsen, og selskabets kendte kreditorer informeres om, at selskabet er trådt i likvidation. Kreditorerne har nu mulighed for at indsende krav mod selskabet. Når selskabet er endeligt lukket, kan der ikke længere fremsættes krav mod selskabet eller kapitalejerne.
  3. Gennemførelse af likvidationen:
    Likvidatorerne afvikler selskabets aktiviteter (aktiver og gældsforpligtelser mv.) og gør klar til den endelige afslutning og udlodning af likvidationsprovenuet. Acontoudlodning af likvidationsprovenu kan finde sted under processen i henhold til selskabslovens almindelige regler om udlodning.
    Hvis likvidator ikke samtidig er kapitalejer, så bør der desuden indhentes en skattekvittance fra SKAT, hvor udkast til afsluttende skatteregnskab (inkl. bogføring mv.) indsendes. Bemærk, at ventetiden hos SKAT kan være flere måneder.
  4. Endeligt likvidationsregnskab:
    Når alle ovennævnte forhold er gennemført, udarbejdes et endeligt likvidationsregnskab, som godkendes af kapitalejerne på generalforsamlingen. Herefter indsendes regnskabet sammen med den afsluttende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, der officielt lukker selskabet i CVR.
  5. Registrering af lukning:
    Herefter registreres lukningen hos SKAT og afsluttende selvangivelse indberettes for selskabet.
  6. Restudlodning til kapitalejere:
    Efter lukningen modtager kapitalejerne resterende likvidationsprovenu.

Beskatning af gevinst eller tab ved selskabslukning

Ejer du selskabet personligt og får du ved lukningen mere ud af selskabet end du gav for det ved køb/stiftelse af selskabet, medfører det en beskatning af fortjenesten, som aktieindkomst.

Lider du derimod et tab ved lukningen, kan du fradrage tabet i din aktieindkomst.

Du skal være særlig opmærksom på, at du får fortjenesten/tabet indberettet på din personlige selvangivelse (oplysningsskema), da SKAT ikke har kendskab hertil. Manglende selvangivelse anses for at være groft uagtsomt.

Ønsker du hjælp til at lukke dit selskab?

Regnskabsfabrikanten kan hjælp dig med et lukke dit selskab. Vi kan rådgive dig, om hvordan du smartest lukker din virksomhed og kan samtidig hjælpe dig med alt det praktiske.