Indsamlinger, der foretages offentligt skal i princippet have en tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Har du styr på dine tilladelser?
Der har været mange meninger og misforståelser om grænseflader, undtagelser og hvornår man er / ikke er omfattet. Vi håber derfor denne blog, kan hjælpe dig med at navigere i farvandet omkring indsamlinger og indsamlingsregnskaber.
”I dette indlæg er der primært fokuseret på kirker og menigheder. ”
Indsamlingsnævnet sondrer imellem private midler og offentlige midler. Det er derfor vigtigt for jer som kirke, at kende og forstå de forskellige definitioner, så du er godt klædt på til at kunne træffe de bedst mulige beslutninger for jeres organisation.
Offentlig eller privat indsamling?
Ifølge indsamlingsloven er stort set alle indtægter til kirker og menigheder, at betragte som offentlige, idet de fleste kirker og menigheder har tilkendegivet konto- og eller mobilpay nummer på hjemmeside eller facebook. Derfor kræves der tilladelse til kirken eller menighedens indsamlinger og gaveindtægter – samt efterfølgende revision udført af en Registreret revisor eller Statsautoriseret revisor. Dette gælder således også faste bidrag, tiende og stående overførsler til kirken / menigheden, uanset om de er til den løbende drift eller specifikke formål.
De eneste indsamlinger, der anses som værende private, er indsamlinger foretaget i kirkens rum i forbindelse med gudstjenesten. Her gælder det endvidere, at disse beløb vil skulle kunne adskilles fra de modtagne gaveindtægter. Såfremt gudstjenesten streames (eller optages og lægges online), kan en indsamling på gudstjenesten ikke kategoriseres som værende privat.
Konklusionen er derfor, at mere eller mindre alle kirker og menigheder i Danmark modtager gaver mv., som er omfattet af Indsamlingsloven, hvorved en tilladelse til indsamling mv. er påkrævet.
Indsamlingstilladelse
En indsamlingstilladelse kan ske på to måder:
- Der kan udarbejdes en et-årig tilladelse (§3) og en flerårig tilladelse (§4). En ansøgning kan kun indeholde et formål. Dette formål kan imidlertid formuleres bredt og være udtryk for menighedens samlede indsamling. Regnskabsfabrikanten har en skabelon, der viser hvorledes en sådan ansøgning kan udformes. Der er et gebyr forbundet med ansøgningen til Indsamlingsnævnet på p.t. kr. 1.200.
- Alternativt kan man ansøge om tilladelse, der gælder for 3 år. Denne koster et gebyr kr. 10.900.
Du kan læse mere om Indsamlingsnævnet og ansøge digitalt på Indsamlingsnævnets hjemmeside HER.
Revisorerklæring?
Fælles for både ansøgninger efter §3 og §4 gælder, at hvis det indsamlede beløb er under kr. 50.000, er der ikke krav om revisorpåtegning.
Er der derimod indsamlet mere end kr. 50.000, skal regnskabet revideres af en godkendt revisor (red. registreret eller statsautoriseret revisor).
- For ansøgninger efter §3 vil det være indsamlingsregnskabet, der skal revideres
- For ansøgninger efter §4 vil det være årsrapporten, der skal revideres
I praksis vil stort set alle have et indsamlingsbeløb, der er større end kr. 50.000, når faste bidrag, tiende og lignende er indregnet, hvorfor der kræves revisorerklæring.
Økonomisk afrapportering – et-årig tilladelse – §3
Afrapportering til Indsamlingsnævnet skal ske senest 6 måneder efter tilladelsens udløb (typisk kalenderåret).
Det anbefales, at man – som ovenfor nævnt – ansøger bredt. Ellers skal der ansøges særskilt til hver enkelt formål. Jo mere du kan indeholde i din ansøgning, desto færre ansøgninger skal du lave. Man kan fx ansøge om tilladelse til indsamling til ”kirkens formål, drift og aktiviteter”.
Der skal laves et særskilt indsamlingsregnskab for den pågældende indsamling, man søger tilladelse til, og skal omfatte:
- Indsamlingens samlede indtægter
- Anvendelse af de indsamlede midler
- Ledelseserklæring om at indsamlingen er i overensstemmelse med lovgivningen
- Der skal årligt holdes særskilt holdes regnskab med ikke anvendte indsamlede midler
- Regnskabet skal underskrives af den samlede ansvarlige ledelse
Regnskabet skal desuden offentliggøres på menighedens hjemmeside og indsendes til Indsamlingsnævnet, der efterfølgende ligeledes offentliggør det på Nævnets hjemmeside.
Indsamlingsnævnet skal ikke godkende de enkelte årsregnskaber.
Økonomisk afrapportering – flerårig – §4
Hvis du i stedet for en årlig ansøgning vil nøjes med kun hver tredje at skulle ansøge, kan du gøre det efter indsamlingens lovens §4 i stedet.
Her er der ikke tale om et særskilt indsamlingsregnskab, men derimod nogle særlige krav der skal indgå i organisationens årsrapport herunder:
- Oplysninger om hvilke indsamlinger, man har foretaget i året herunder indtægter, anvendelse og udgifter til administration
- Beretning, der beskriver væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger
- Ledelseserklæring om at indsamlingen er i overensstemmelse med lovgivningen
- Årsrapporten skal underskrives af den samlede ansvarlige ledelse
Afrapportering til Indsamlingsnævnet skal ske i form af årsregnskabet senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Regnskabet skal desuden offentliggøres på menighedens hjemmeside og indsendes til Indsamlingsnævnet, der efterfølgende ligeledes offentliggør det på Nævnets hjemmeside.
Indsamlingsnævnet skal ikke godkende de enkelte regnskaber.
Kan vi hjælpe?
Har du brug for rådgivning for at kunne navigere i ”indsamlings-junglen” eller vil du gerne have et tilbud på revision af indsamlingsregnskabet?
