Genoptagelse af selskab
Er dit selskab tvangsopløst?
Der kan være mange årsager til, at Erhvervsstyrelsen beslutter at tvangsopløse et selskab. Oftest skyldes det, at selskabet ikke har indsendt årsrapporten.
Det kan i visse tilfælde være muligt at genoptage selskabet, hvis du reagerer hurtigt på Erhvervsstyrelsens henvendelser via selskabets digitale postkasse.
Hvis skifteretten allerede har udpeget en likvidator, skal alt godkendes af denne, da likvidatoren har overtaget ledelsen af selskabet.
Erhvervsstyrelsen har 5 betingelser, selskabet skal opfylde, for at kunne genoptage dets drift og aktivitet:
- Generalforsamling: selskabets kapitalejere skal på en generalforsamling træffe beslutning om at genoptage selskabet
- Revisorerklæring: genoptagelsen forudsætter en erklæring med høj sikkerhed af en godkendt revisor. Herudover:
- Skal selskabskapitalen være tilstede (dvs. at egenkapitalen minimum skal være lig anparts- eller aktiekapitalen. Der må således ikke være negativt overført resultat). Er dette tilfældet, kan kapitalejeren vælge at skyde flere penge i selskabet.
- Årsag til tvangsopløsning skal berigtiges: hvis selskabet fx er sendt til Skifteretten pga. manglende indsendelse af årsrapporten, skal årsrapporten udarbejdes og indberettes. Er det fx fordi selskabet mangler ledelse eller andre registreringer, skal dette berigtiges.
- Gentagende tilfælde af tvangsopløsninger: selskabet må ikke have været sendt til tvangsopløsning inden for de seneste 5 år
- Frist: senest tre måneder efter Erhvervsstyrelsen har sendt sagen til tvangsopløsningen, skal genoptagelsen være endeligt afsluttet, registreret og anmeldt.
Du kan evt. også læse vores blogindlæg om tvangsopløsning her. eller vores video om genoptagelse af selskaber her.
Vi kan hjælpe dig med at genoptage dit selskab
Har du et selskab, som har været inaktivt eller er blevet tvangsopløst, og som du gerne vil have genoptaget, så kan vi hjælpe dig.
Vi kan bistå dig i at opfylde de nødvendige skattemæssige, juridiske og regnskabsmæssige krav for genoptagelse.
Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dit selskabs specifikke behov, og sørger for at hele processen forløber så gnidningsfrit som muligt.
Hvem er Regnskabsfabrikanten?
Regnskabsfabrikanten er et godkendt revisionsfirma, som har udviklet et unikt koncept, der giver faste lave priser på typiske revisorydelser til mindre og mellemstore virksomheder i hele landet.
Vi har omfattende erfaring med udbytteangivelser
Vi har genoptaget mange selskaber, og vi har derfor god erfaring med de procedurer, der er forbundet med genaktiveringen.
Vi sørger for, at de nødvendige betingelser for genoptagelse af selskabet er opfyldt, så du kan få ro i sindet og genoptage driften af din virksomhed.